Søg på bloggen

bliver du mobbet

16.10.12 fashionmulle

dette indlæg handler om mobning kender du nogle som bliver mobbet skriv ind til mig på bloggen jeg ved hvordan det er at stå i verden med at man følger at ingen ville lytte til en man følger sig ensom og livet er trist sådan skal det ikke være alle burde være glade og smile jeg ville komme med et godt råd til jer der bliver mobbet i skolerne og på internettet.

det i skal gøre er ignorere mobberne lad som om at de er luft for hvis du ikke ignorere dem synes de at det er sjovt og forsætter ved at du ignorere dem ville de ikke synes at det er sjovt at mobbe selvom om det er svært for nogle kan jeg godt sætte mig ind i det ville ønske at alle unge mennesker har det godt og følger sine drømme håber at i ville bruge det her indlæg så meget at mobning stoppes og at vi kan støtte hinanden på kryds og tværs

Ikke kategoriseret

fashionmulle

Se indlæg

3

Amalie

Super godt at du sætter fokus på at stoppe mobning 🙂

thatgirlamalie.blogspot.com

Siden · Svar på kommentar
Emmi

Fra 1-8 klasse gik jeg på en “ny skole” inde i København, som åbnede i 2001 (det år jeg startede). I de små klasser var der ingenting, men da vi kom i 4. klasse, var vi delt så meget op, at jeg kun havde 3 veninder at være sammen med fra min klasse.

Da vi startede i 5. klasse gik den ene af mine veninder ud af skolen, og vi var derfor kun tre tilbage. En af de to veninder jeg havde tilbage begyndte at gå i ufatteligt mange farver i sit tøj; pink bukser, grøn trøje, gule sko og alt sådan noget. Jeg synes det var vildt fedt, at hun begyndte at “skille sig ud” og det ville jeg også. Men jeg ville ikke efterabe hende, så jeg begyndte – lidt efter lidt – at skifte mit normale, mor-købte tøj ud, med sorte jeans, XXXL t-shirts, og converse. Hun synes alligevel at jeg efterabede hende rigtig meget, og blev derfor meget sur på mig, ignorerede mig, og fik “den sidste i vores gruppe” hen på sin side. Hun kunne godt være sød overfor mig over nettet, eller hvis hendes “leder” (som jeg kaldte hende) ikke var i skole. Jeg forstod det ikke, men fordi jeg ikke var så gammel, tog jeg den opmærksomhed jeg kunne få. Jeg var jo trods alt alene det meste af tiden.

I 6. klasse gad min veninde ikke stå imellem os længere, og i stedet for at være 50/50 hos den ene, så valgte hun at fryse os begge to helt ud, og fik nogle andre veninder. Hun kom fakkertalt ind i en anden pigegruppe af 4 piger. Min veninde påstod jo, at hun ikke var sur på mig, så jeg prøvede at komme med i gruppen, men blev frosset ude. Nu var vi to der var helt alene, og ingen gad os, og hun gad i hvert fald ikke mig.

Da vi så startede i 7. klasse var de to af mine “veninder” som stadig gik der blevet uvenner. Over hvad ved jeg faktisk ikke, men den ene havde jo sin gruppe, og så var vi to helt alene, som ingen gad, og hun gad heller ikke mig. Efter nogle måneder fik min veninde og jeg snakket ud, og vi blev gode veninder igen. Nu var det os to, mod hele klassen. Og vi var “mobbe-ofrene”, som vi hele tiden havde været. Hun fortalte mig så, at om en uge skulle hun skifte skole, hen på den skole hvor vores fællesveninde gik på. Vi havde alle mistet kontakten til hende, men hun valgte at starte der alligevel.

Noget tid efter hun var gået ud, døde min far. Jeg var 12 år gammel og meget skrøbelig efter alt det jeg havde oplevet i skolen, med at blive mobbet og drillet. I en uge var de søde mod mig, alle sammen, fordi min lære havde fortalt dem, at min far var død. Jeg følte jeg havde venner, for i længere tid, havde jeg været helt alene, kun mig selv, men efter den uge var gået, havde alle glemt det, og det hele var som før.

Noget af 7. klasse og hele 8. klasse blev jeg groft mobbet, men i 8. klasse udviklede det sig. Jeg blev ikke bare holdt ude, drillet og mobbet, jeg blev slået og sparket på, jeg blev spyttet efter på gaden, og ingen gad mig. Min mor vidste godt at jeg blev mobbet, men der var ingen andre skoler min mor ville have mig hen på. Da jeg endelig havde overtalt min mor til at komme væk, kom jeg det også. Jeg fortalte hende det hele, og hun snakkede med vores inspektør – som var ny, så ikke vidste noget – han sagde, at sådan noget fandt ikke sted på hans skole, og det havde det aldrig gjort. Problemet var bare, at han kun havde været der i 1½ år.

I 9. klasse startede jeg på efterskole og kom væk fra alt det slemme. Jeg fik nogle rigtige venner, både drenge og piger – hvilket var helt nyt for mig – jeg følte mig elsket og holdt af.

I Juni tog mig og to veninder til koncert inde i København. Jeg så denne her søde dreng, som var rigtig fuld, og hans lillebror (som var to måneder ældre end mig) fik os til at skrive vores navne i en bog, så hans storebror ville ansøge os på facebook. Det gjorde vi, og to dage efter ansøgte han os. Vi fandt ud af, at han boede rigtig tæt på vores efterskole, og derfor besøgte vi ham en fredag, hvor vi skulle hjem. Vi kom dog kun to af os, også var der ham og hans lillebror. Vi hyggede ufatteligt meget, og da vi skulle hjem kyssede han mig på kinden.

Vi så ham tre gange sammen, og den fjerde gang så jeg ham alene, og jeg sov hos ham. Jeg fandt ud af, at han havde en kæreste, men alligevel kyssede han mig, og ville gerne lave flere ting. Den første nat stoppede jeg ham, men den anden nat kunne jeg ikke holde mig tilbage. Han var så sød, flot og totalt charmerende. Han lovede at slå op med sin kæreste, men det skete aldrig. De blev tilgengæld forlovet. En dreng på 17 og en pige på 14 – FORLOVET. Jeg var knust. Gik i depression hele sommerferien. Spiste ikke, lavede ikke noget andet end at ligge i min seng og sove eller se film.

Da jeg startede i 10. klasse på en Rudolf Steiner skole, havde de slået op, og jeg besøgte ham for at trøste ham. Vi tog på kræmmermarkedet, og blev kærester. Hele 10. klasse lavede jeg ikke andet end at være i skole i hverdagene og være sammen med ham i weekenderne. Nogle få weekender var jeg hos min bedste veninde, som jeg har kendt siden jeg var tre år.

Efter 9. måneders elsken og kærlighed slog jeg op med ham. Jeg kunne mærke han var ved at falde for en anden, og jeg ville ikke opleve, at han skulle være mig utro. Derudover trak han mig psykisk ned ved at give mig skylden for alting – selv hans diskussioner med hans mor.

Nu er jeg startet i 1.g på et gymnasie nær mig. Jeg er kommet over mine gamle venner og min eks, helt 100%. Min bedste veninde vil altid være min bedste veninde, men efter 13 år, hvor vi bare har kunne besøge hinanden, er hun rejst til England for at bo der i 10 måneder. Og gud, hvor jeg allerede savner hende.

Jeg er derudover faldet for en 3.g’er … rigtig hårdt faktisk. Jeg kan ikke få ham ud af hovedet, og jeg bliver nervøs hver gang jeg ser ham. Han kan danse, stå på slackline og tager de vildeste billeder. Jeg kan ikke andet end at tegne. Hvorfor skulle han vælge mig? Jeg er ved at gå helt ned over det, og jeg er bange for, at han finder ud af det på en forkert måde.

– Men jo, jeg har haft et svært liv.

Siden · Svar på kommentar
Sarah Emilie

Super godt emne at tage op på en blog! Din blog er rigtig fin og du skriver nogen gode indlæg!:-) Bliv seriøst med at blogge! Knus Sarah

Siden · Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar Annuller svar

Næste indlæg

skjorte fra deres

går du og leder efter en sød skjorte til dit klædeskab er denne her bare sagen du kan købe den på deres shop til 299,oo …

Næste indlæg